A Close Shave og Saconco sætter hjulene i bevægelse

ACS webblog.png
 

A Close Shave har indgået samarbejde med Saconco, et firma der er lige så passionerede omkring at få hjulene til at køre rundt i den kollektive trafik som os. 

Hvis du arbejder med mobilitet i Danmark, har du måske allerede hørt om Academy. Systemet står nemlig for uddannelse, træning og information af over 12.500 chauffører i landet, og sørger for konstruktiv dialog mellem både chauffører, operatører og trafikselskaber. 

Det hele startede i 2011, hvor FynBus i deres udbud udspecificerede behovet for en certificering af den enkelte chauffør. Dette så ud til at blive en resourcekrævende affære, der ville koste både trafikselskabet og operatøren tid og penge. Heldigvis mødte Stephan Arnold Thomsen, der var projektchef for den vindende entreprenør, vores partner Robin, der havde en løsning ved hånden, som de sammen forelagde FynBus.  

Der kom hurtigt en aftale i stand, så chaufførerne hurtigt og nemt kunne få de relevante certificeringer, til stor gavn for passagererne. Løsningen var selvfølgelig Academy, der med skræddersyede træningsforløb, social vidensdeling og lettilgængelige værktøjskasser formåede at øge kundetilfredsheden med 50% indenfor de første tre måneder.

Bus2.png

Tiden flyver, og i dag står Academy for træning af chauffører landet over. Systemet er endda beskrevet i udbudsbetingelserne fra FynBus, Movia og Nordjyllands Trafikselskab. Heldigvis er Academy et system der let krydser landegrænser, så da vi stødte på Stephan igen, der med Saconco arbejder med digitale løsninger for den kollektive persontransport i hele Norden, stod et samarbejde i kortene.

 
 
A Close Shave og Saconco håber i samarbejde på at forbedre mobiliteten i hele Norden og med Academy for PT bringe vores succesrate i Danmark til andre skandinaviske lande. Academy kan sikre veluddannede og motiverede medarbejdere og chauffører, hvilket kan mærkes på kundetilfredsheden – hvad enten kunderne snakker dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk, eller et helt sjette sprog.