Få medarbejderne ombord med Onboarding

 Skræddersy træningsforløb med Academys Onboardingmodul.

Academy får hele tiden nye funktioner og muligheder, der forbedrer systemet og brugeroplevelsen. Nogle funktioner fortjener bare lidt mere opmærksomhed end andre – derfor vil vi gerne introducere: Onboarding. Det er mere effektivt end waterboarding og mere behageligt, kan vi godt garantere. Onboarding er nemlig vores nye uddannelsesforløb, som vores kunder selv kan sammensætte på deres Academy-systemer.

Med Onboarding kan nye medarbejdere blive godt trænet i grundlæggende viden, nøgleprodukter og services inden de slippes løs på arbejdspladsen, og ledere kan følge med skridt for skridt og se, hvordan medarbejderne klarer forløbet.

Onboarding kan sammensættes frit af flere forskellige moduler på systemet og aktiviteter ude i den virkelige verden. Forløbet kan deles op i flere dele og der kan sættes deadlines på hver del, alt efter behov. Onboarding er faktisk så fleksibelt, at uddannelse af nye medarbejdere ikke er den eneste mulighed: videreuddannelse af ledere, kurser i specifikke brands og meget mere kan lade sig gøre med Onboarding på Academy.

 

On board

Vi har allerede rullet Onboarding ud på flere af systemerne, og det er kun et spørgsmål om (meget kort) tid før de fleste Academy-systemer vil bruge Onboarding til at uddanne medarbejdere, nye som gamle.

Hos Cock’s & Cows skal alle medarbejdere allerede nu igennem et grundlæggende Onboardingforløb, der både byder på certificeringer i menuen, læsning af relevante informationer, samt kurser i sikkerhed og service ude i restauranten. Når medarbejderne har gennemført et forløb bliver dette tydeligt på deres profil, og HR kan hurtigt se statistik over hvem, der har gennemført og hvem, der skal have et lille skub.

På Indeks Retails Academy-system, MitIR, bruges Onboarding til at informere boghandlerne om specifikke kampagner og videreuddanne dem indenfor bestemt områder, fx. læsning for børn.

Med Onboarding har Academy fået endnu et redskab til at sikre veluddannede, motiverede og trygge medarbejdere, der løfter bundlinjen og skaber resultater – på tværs af brancher og produkter.

Mette Skovdal