Blandt de mange systemer der findes til intern kommunikation og træning, har hovedparten af de større danske trafikselskaber valgt Academy.

Fynbus og Nordjyllands trafikselskab introducerede som de første et Academy-system for at samle deres kommunikation og online træning på én platform. Siden har Movia tilsluttet sig Academy-familien, og FynBus implementerede sammen med Sydtrafik i 2015 en samlet platform til chauffører, der kører flextrafik. I disse uger lancerer Sydtrafik Academy for øvrige buschauffører i regionen, og Movias flextrafik chauffører får også deres eget samlingspunkt på Academy. Mere end 7000 chauffører har i dag adgang til et Academy-system.

Med hvad får trafikselskaberne til at vælge Academy frem for de mange alternativer, der findes på markedet? Det giver nogle af de hordevis af data, vi opsamler på systemerne os indblik i. Academy har vist sig effektiv som kommunikationsplatform, hvor der anvendes en kombination af nyheder, sms, spilelementer og sociale drivers, der motiverer chaufførerne til at læse de samme nyheder og indlæg, som kollegaerne har opsøgt. Hver gang en nyhed bliver publiceret på et Academy-system, bliver den gennemsnitligt læst af minimum 71 procent af alle de chauffører, den publiceres til. For en kommunikationsplatform, hvor læsningen af nyheder ikke er obligatorisk, er det et ganske højt gennemsnit.

Et gennemsnitligt login
Når en chauffør logger ind på sit Academy-system, er chaufføren i gennemsnit online i 10,3 minutter. På den tid får chaufføren vist 23,89 sider, og gennemfører 2,1 træningsforløb.Træningsforløbene omhandler emner, der er relevante for udførelsen af chaufførens arbejde – som kundeservice, færdselsregler, billettering, mobilkort samt køre- og hviletidsbestemmelser.

Fra fagligt rum til socialt univers
Academy tilbyder chaufførerne et fælleskab på tværs af deres lokale arbejdsplads og geografiske afstande. Netop det sociale element og muligheden for at kommentere på nyheder og indlæg i forum synes afgørende for chaufførerne, hvis arbejdsdag foregår alene på førersædet.

Chaufførerne logger i stor stil ind, mens de er på farten – i pauser eller ved holdesteder. Cirka 60 procent af de logins, chaufførerne foretager, sker fra mobile enheder. For flere af busselskaberne har den væsentligste motivation for at erhverve sig et Academy-system til chaufførerne været at sikre, at chaufførerne kunne gennemføre påkrævede certificeringer via en online løsning. Men vi ser i dag, at Academy-systemerne ud over at være et fagligt rum, er blevet et socialt univers. Netop dette understreges af at flere af busselskaberne på anmodning fra chaufførerne har givet pensionerede chauffører mulighed for forstsat at være med på Academy, efter de har forladt deres arbejdsplads.

Data giver nye køreplaner for Academy
A Close Shave’s kunder kan bevidne, hvor meget vi værdsætter data. Derfor opsamler og analyserer Academy strømme af data, som vi bruger til at evaluere og udvikle systemet, så det hele tiden optimeres til gavn for systemejerne og brugerne. Vi ser eksempelvis på, hvad der motiverer brugerne på det enkelte system, hvad de bruger tid på, og hvilke emner der interesserer dem. Kigger vi på de Academy-systemer, der i dag er i drift hos trafikselskaber, får vi dette overordnede data-billede.

7.224 chauffører er aktive på sytemerne. Kernetal for en typisk måned ser sådan ud:

Chaufførerne…

  • Logger ind 30.000 + gange (I gennemsnit over 1000 logins pr. dag!)
  • Får vist 700.000+ sider (Svarende til ca. 1388 stk. af Jussi Adler-Olsens nyeste roman, Selfie)
  • Gennemfører 60.000 træninger (i f.eks. emner som Rejsekort, førstehjælp, kundeservice, færdselsregler, billettering, chaufførkonsol, køre- og hviletidsbestemmelser og mobilkort)
  • Bruger 5000+ timer i Academy (Cirka 200 døgn)

Vi glæder os til at se, hvordan tallene ser ud, når antallet af aktive chauffører på Academy rammer 10.000.

 

Skrevet af Mette Harboe
Med Mette møder du en bred kompetenceflade indenfor kommunikation, som vores kunder nyder godt af. Uanset om det gælder kommunikation, projektledelse eller tekstforfatning, er Mette på hjemmebane.