Nej, vi har ikke sparet på fedtet. Academy Light er navnet på de systemer, hvor systemejeren selv står for størstedelen af indholdet på systemet – men fedtranden bliver de aldrig rigtig af med: A Close Shave kvalitetssikrer og yder support, i det omfang, der er behov for det.

Brøchner Hotels Academy-system, The Power of Now, var et af de første Light-systemer vi lancerede. Det er blevet til et årelangt samarbejde, og venskab. Brøchners har ressourcerne til selv at håndtere indhold på systemet, mens A Close Shave står klar med sparring og gode idéer (og lad os ikke lade som om vi ikke logger ind på systemet dagligt, bare for at følge med…).

Light er blevet en sværvægter
Siden opstarten har vi efterhånden lanceret en del Light systemer, heriblandt Nord Gruppen. Og nye systemer ser hele tiden dagens lys:

I slutningen af februar launchede vi Promoters Academy – stedet hvor 700 promoters landet over kan tilgå vigtige informationer og tage træninger i brands og produkter, som de skal ud og promovere for deres kunder.

Så sent som i denne uge blev det KöDs tur. Den kød-glade restaurantkædes medarbejdere kan nu dele erfaringer på tværs af landet, og tage træninger i menuskift, udskæringer og service på deres nye Academy Light-system, KöD Staff.

We’ve got you, babe
Academy Light er som sagt ikke en sukkerfri version. Det er, ligesom Academy, et samarbejde og en platform til træning, motivation og vidensdeling – her kommer indholdet blot direkte fra kilden.

Når vi sætter et Academy system op sikrer vi, at systemet er autonomt i præcis det omfang, det passer ejeren – og som sikrer vidende og motiverede medarbejdere.

Og hvis vores partnere bliver fanget i et travlt øjeblik, står fedtranden her klar med en hjælpende hånd, så Academy-systemet aldrig står stille.

Skrevet af Mette Skovdal
Med en kandidat i filosofi har Mette bragt ny indsigt til vores team. Mette er en talentfuld tekstforfatter med en humoristisk tilgang til motivationen af vores målgrupper i Academy systemet.