Academy byder på et væld af funktioner. Ikke mindst kan systemet være et vigtigt værktøj for en HR-afdeling i forhold til onboarding og indsigt i medarbejdernes engagement og vidensniveau. 

Når virksomheder henvender sig til os for at høre mere om Academy, er deres motivation forskellig. Nogle efterspørger en digital vidensplatform med det ene formål at øge salget af produkter. Andre vil opnå en forbedret kundeservice. Så er der dem, der til daglig gør brug af en håndfuld forskellige kommunikationskanaler, og ser Academy som en mulighed for at samle alle kanaler i én.

Der er også dem, der mangler et HR-værktøj til at uddanne medarbejdere, motivere dem til at opsøge viden på egen hånd samt tracke performance og engagement. Det er den sidste gruppe, vi vil fokusere på her.

Indsigt til at forbedre
Hvad kan en HR afdeling eller -ansvarlig bruge Academy til? Academy sikrer, via information og online træningsforløb, at medarbejderne til hver en tid er orienterede om nye produkter, kampagner, ændrede arbejdsgange eller målsætninger. Academy tilbyder via let overskuelig og lettilgængelig data indsigt i, i hvilken grad medarbejderstaben gennemfører træningsforløb – og også hvordan de klarer sig.

Afdelingers aktivitet og performance på forløbene kan holdes op imod hinanden. Ja, helt ned på individniveau trækkes der data, så det fremgår, i hvilken grad en medarbejder opsøger viden på Academy, og hvordan denne klarer sig i træningsforløb.

Formålet med dette er ikke, at HR afdelingen eller ledelsen kan agere løftet pegefinger, men finde ud af, hvor der er behov for en hjælpende hånd.

Academy kan vise, hvor der er huller i medarbejdernes viden, så der kan justeres. Eksempelvis ved at kommunikere mere om det aktuelle emne, eller formidle stoffet om det på en anden måde. Det kan også fremgå, at en afdeling udviser markant større initiativ i forhold til at opsøge viden end en anden afdeling, og så kan det være værd at kigge på årsagerne til dette.

Vi formidler data fra Academy til vores kunder for give dem indsigt i medarbejdernes videns- og aktivitetsniveau med henblik på at hjælpe dem til forbedringer.

Godt med fra start
Når en medarbejder er ny på en arbejdsplads, skal der fyldes en masse viden på om eksempelvis arbejdsgange, politikker, produkter og services. Academy sikrer, at medarbejderen kommer bedst muligt fra start. Allerede når medarbejderen har skrevet under på ansættelseskontrakten, kan denne lukkes ind i Academy-universet. Virksomheden har mulighed for at skabe et introforløb for medarbejderen på Academy, så denne gradvist tilegner sig væsenlige informationer gennem nyheder og træningsforløb. På den måde hjælpes den nye på holdet til en god start på arbejdspladsen, og det kan samtidig spare ressourcer på oplæring.

Talerør for toppen
En af de typiske opgaver for HR afdelingen er formidle ledelsens visioner og målsætninger. Her bruger flere af vores kunder muligheden for at blogge, enten video- eller tekstbaseret på Academy. På Brøchner Hotels har CEO Karim Nielsen siden opstarten af deres Academy-system, med navnet THE POWER OF NOW, jævnligt blogget til medarbejderne. I sine blogs formidler Karim Nielsen sine tanker om, hvordan det går for forretningen og markedet, de enkelte hotellers initiativer og hvad fremtiden byder på – og får strategierne ned på jorden.

Lene Larsen, Director of People Development, Brøchner Hotels siger:

“The Power of Now hjælper os med at kommunikere, dele viden og erfaringer, træne og uddanne alle vores ansatte hos Brøchner Hotels på en effektiv og inkluderende måde.”

Vil du vide mere om Academys mange funktioner, eller se systemet live, er du meget velkommen til at kontakte os på coffeedate@acloseshave.com

Skrevet af Mette Harboe
Med Mette møder du en bred kompetenceflade indenfor kommunikation, som vores kunder nyder godt af. Uanset om det gælder kommunikation, projektledelse eller tekstforfatning, er Mette på hjemmebane.