For at illustrere hvordan Academy systemet virker, har vi lige taget fat i en specifikt case, nemlig Brøchner Hotels.

The Power of Now hjælper os med at kommunikere, dele viden og erfaringer, træne og uddanne alle vores ansatte hos Brøchner Hotels på en effektiv og inkluderende måde. Eftersom vi er en travl kæde af boutique-hoteller spiller forummet en vital rolle og sikrer den bedst mulige service for vores værdsatte gæster - Lene Larsen, Director of People Development, Brøchner Hotels

Udfordringen
Brøchner Hotels er en familieejet virksomhed etableret i 1982, dengang med kun ét hyggeligt hotel i København. I 2012 modtog Brøchner Hotels årets rejsepris for Bedste Danske Hotelkæde og kæden består nu af et 4-stjernet designhotel og to 3-stjernede boutique-hoteller i centrum af København. Brandet er vokset ekstremt i de sidste par år med en nylig komplet renovering af det gamle Hotel Fox, nu Hotel SP34.

Med flotte anmeldelser og anbefalinger fra hele verden, er Brøchner nu et solidt brand i den danske hotelbranche, men med stor succes kommer et stort ansvar. Hotelbranchen er en travl og stressende branche med mange udskiftninger i ansatte og trafik i løbet af sæsonerne, hvilket gør det svært for de ansatte, gamle som nye, at holde sig opdaterede med procedurer og arrangementer. Så mange hænder, som det tager at holde et godt hotel kørende, gør det også svært for Brøchners at holde kontakten til de enkelte medarbejdere og pleje forholdet til de ansatte.

Brøchner havde derfor brug for en ny måde at kommunikere på, på tværs af de tre hoteller, for at opretholde det niveau af viden og service, som var blevet synonymt med Brøchner-brandet.

Hotel-Astoria-aften
Løsningen
Med et Academy-system for alle ansatte på de tre hoteller kan Brøchner Hotels nu uddanne, informere og motivere deres medarbejdere på tværs af lokationer. Deres Academy-system, The Power of Now, blev søsat i januar 2015 og er hurtigt blevet den primære kommunikationskanal i kæden.

Nu kan de ansatte tage certificeringer, der gør dem i stand til at yde bedre service, og lære mere om Brøchner Hotels. De kan let tilgå information om arbejdsprocedurer og rådgive hinanden om håndteringen af gæster, højtider og dele de bedste turisttips. Ydermere giver The Power of Now deres leverandører mulighed for at kommunikere direkte med de medarbejdere, der dagligt præsenterer og sælger deres produkter, hvilket igen fører til en bedre service og rådgivning af hotelgæsterne.

Med en kombination af motivation og interaktion er Academy præcis den platform Brøchner Hotels behøver. Systemet træner og uddanner ikke kun medarbejderne. Det motiverer dem til at relatere til hinanden, og til brandet, på en positiv og produktiv måde. Dette gøres ved at styrke medarbejderne selv, ved at fremhæve deres udvikling og lade dem konkurrere på aktivitet og træning af viden.

Resultatet
Efter at have været oppe at køre i 5 måneder (pr. ultimo juni 2015) har vi allerede set exceptionelle resultater på The Power of Now. Medarbejderne hos Brøchner Hotels har taget imod systemet med åbne arme og finder fortsat nye måder at interagere og dele oplevelser på.

Især forummet er et go-to sted for alle ansatte. Her kan de dele tips om København og interessante events, de kan give videre til gæsterne. De fremviser og deler også deres viden om procedurer og særegenheder ved hotelbranchen, mens de nu også kan tage imod nyt personale og holde de rutinerede medarbejdere up-to-date med de nye ansigter. Derudover kan leverandører af fx. spiritus til hotellernes barer teste de ansatte med spændende konkurrencer og certificeringer, som sikrer, at gæsterne møder en medarbejderstab med detaljeret viden.

Skrevet af Mette Skovdal
Med en kandidat i filosofi har Mette bragt ny indsigt til vores team. Mette er en talentfuld tekstforfatter med en humoristisk tilgang til motivationen af vores målgrupper i Academy systemet.